EFFEKTIV FJERNELSE AF SVOVLBRINTE OG VOC
Med vores aktive kul og filterløsninger har vi stor erfaring med at fjerne Svovlbrinte (H₂S), VOC, Terpener, Siloxaner osv.
Vi hjælper gerne med optimering af VOC- og svovlbrinte-processerne på både nye og eksisterende anlæg. Især reaktivering af VOC-kul indeholder store muligheder for at reducere driftsomkostningerne på biogasanlæg.
Biogas fra biogasanlæg indeholder primært metan og CO₂, men også små mængder af svovlbrinte, siloxaner, terpener, mercaptaner, vand og oxygen.
Svovlbrinten (H₂S) dannes under anaerob nedbrydning af svovlholdige molekyler. Koncentrationen i biogas afhænger af råvaren til biogasfremstillingen.
Ved forbrænding oxideres svovlbrinte til SO₂/SO₃, der giver problemer med korrosion, ødelægger smøreolien og giver øget servicebehov på gasmotorer. Uden forbrænding giver H₂S kraftige lugtgener.
Wendt & Sørensen A/S har udviklet beregningsværktøjer, der hjælper med dimensionering af kulfiltre til H₂S-fjernelse samt beregner standtider og tryktab.
Vi rådgiver gerne om optimering af H₂S-fjernelse. Uorganiske gasser fjernes ved brug af imprægneret aktivt kul – vores AddSorb™-serie. Ikke kun imprægneringen, men også kvaliteten af det kul, der imprægneres, har stor betydning for kapaciteten. Gassens relative fugtighed har også stor indflydelse på valg af imprægnering.
AddSorbTM OX30 er et højtydende aktivt kul baseret på en bæredygtig råvare. Det har en meget høj kapacitet til fjernelse af Svovlbrinte (H2S) hvilket betyder at det ikke skal udskiftes så ofte. Produktet fremstilles ved en unik proces, som uden en kemisk imprægnering, etablerer en reaktiv overfladefunktionalitet, som omdanner H2S til svovlforbindelser der kan adsorberes i kullet. I modsætning til imprægnerede kul har produktet også en betydelig kapacitet for fjernelse af organiske forureninger (VOC).
VOC i gassen giver problemer med tilstopning i opgraderingsanlægget og skal derfor fjernes fra gassen – dette er en lettere løsning, idet VOC adsorberes på almindelig aktivt kul. Der er dårlig økonomi i at fjerne VOC med dyrt imprægneret svovlbrinte kul!
Der er store muligheder for optimering af VOC- og svovlbrinte-processerne, og vi hjælper gerne både nye og eksisterende anlæg. Især reaktivering af VOC-kul indeholder store muligheder for at reducere driftsomkostningerne på biogasanlæggene, såfremt der kan samarbejdes om en fælles løsning. Ved at genbruge kullet reduceres CO₂-aftrykket med 70-90%.
Kontakt os for yderligere oplysninger om aktivt kul og kulfiltre til biogasanlæg.
VI SÆLGER OG UDLEJER FILTRE TIL BÅDE H₂S- & VOC-FJERNELSE.