Aktivt kul til vandværk
Vi leverer aktivt kul til vandværker i hele Danmark.
Vi har stor erfaring i at fjerne pesticider og klorerede opløsningsmidler med vores forskellige AquaSorb™-produkter.
Typiske forureninger i drikkevand er:
- Pesticider og deres metabolitter, f.eks. BAM, DMS, Alachlor og Chloridazon
- Klorerede opløsningsmidler, f.eks. TCE (Trichlorethylen), 1,2 dichlorethan og cis 1,2-dichlorethylen
- PFOA & PFOS
- Tungmetaller som arsen, nikkel, zink og bly
Aktivt kul til vandværker i Danmark bliver sædvanligvis leveret med silolastbil. Vi skyller det brugte kul ud i en tom silolastbil og efter inspektion af dyser, skylles det nye eller reaktiverede kul ind i filteret. Mindre filtre kan vi fylde med en injektor og kul i big bags.
Når der findes nye forureninger i grundvandet, laver vi ofte laboratorieforsøg sammen med vores principal Jacobi Carbons eller med vores samarbejdspartnere.


Eksempler på cases
I 2019 udførte vi sammen med Krüger omfattende laboratorietests med forskellige kultyper for at finde en løsning på problemet med Chloridazon. Du kan læse mere om projektet her.
Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel efter stoffet Chloridazon (også kaldet pyramin), som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktionen af roer, rødbeder og løg.
Vi fik vand fra Lolland indeholdende Desphenyl-chloridazon. Dette vand blev på laboratoriet screenet med forskellige pulveriserede kvaliteter af aktivt kul - primært stenkul og kokoskul. Vand-kul-opløsningen omrøres i forskellige tidslængder gående fra 10 til 20 minutter, og derefter filtreres kullet fra, og prøven analyseres.
I de bedste forsøg med AquaSorb™ CS var niveauet af Desphenyl-chloridazon under detektionsniveau. Dermed kan vi konstatere, at det er teknisk muligt at rense forurenet grundvand for Desphenyl-chloridazon.
Selve testrapporten kan rekvireres ved at udfylde kontakt formularen nederst på siden.
Vi leverede det lille kulfilter til Ledøje Vandværk, der gjorde, at borgerne igen måtte drikke vandet.


